Disse sider er oprettet i dagene omkring d. 10. maj 2009. Det vil sige et år efter den - synes vi  - dejlige fest vi havde på Varna.

Som det måske erindres af nogle, så var tilskud til etablering af en frugtplantage blandt mine fødselsdagsønsker, og her - et år efter - er plantningen tilendebragt.

Jeg smugstartede med at plante frugttræer i området allerede i efteråret 2007, blot for at blive belært om, at rådyr og små føjelige frugttræer kun trives sammen til førstnævntes fordel. Opsatsfejning flænser barken af, og næsten udsprungne frugtblomsterknopper er som foie gras for en råbukkegane. Derfor: træerne skulle indhegnes.

Som det kan ses på billedet har vi indhegnet et område syd for gården, som ligger med en attraktiv hældning og næsten i læ for den fremherskende vestenvind. "Det skal nok blive godt" som DR2s "Bonderøven" siger.

Ved at klikke på billederne herunder vises de i større format.

Plantagen er indhegnet med vildttråd, der skulle kunne modstå både rådyr og harer - som der forøvrigt er en del af i år efter mange års tilbagegang. I selve vildhegnet har vi plantet ribs, solbær og hyld, der både skal skabe læ for træerne og arbejde til Hanne i de lange sensommerdage og -aftener.

På frugtsiden er er blevet plads til 28 frugttræer, hvoraf hovedparten (23) er æbler. De sidste fem er to blommer (Opal og Gul Reine Claude) to pærer (Conference og Clara Friis) og et enkelt kirsebær, som Iben gav mig til fødselsdagen og som lige kom med inden plantningen sluttede.

Blomstringen er i fuld gang, og ialt 22 af de 28 træer kom i blomst i år. Blandt disse også Gråsteenæblet, hvis overdådige blomster kan ses til højre. Blomstringen er på det sidste; men til gengæld glæder vi os til æblerne, der vistnok er  alle æblekagers moder.

For æbletrælernes side er det tilstræbt, at vi kan dække en lang sæson.

Først kommer Tansparente Blanche (visse steder benævnt augustæblet), Discovery og Guldborg. Guldborg kan kun holde sig en uges tid; men smager himmelsk når det er på toppen.De har sæson til hen i begyndelsen af september.

Så kommer de klassiske efterårssorter som Gråsten, Elstar, Aroma og Golden Delicious og mit absolutte favoritæble Filippa (som der er plantet fire af).

Til at dække julen håber vi at kunne supplere med Cox Orange - der vist er lidt dyrkningsvanskelig - og Belle de Boskoop, som til gengæld skulle være nem. Som et sent vinteræble har vi også plantet sorten det smukke navn: Signe Tillisch

Som lidt specielt kan nævnes, at der også er plantet to "Ritt Bjerregaard" æbler. Dem fik jeg af Finn og Lars på Varna. Æblet er en krydsning af forskellige norske sommeræbler og er i litteraturen beskrevet som et rødt æble, med glat tyk skræl med kort holdbarhed. Sammenhængen med navngivningen er tydelig. Jeg vil prøve at fremavle et grønt surt madæble med et vrippent ydre og ringe anvendelighed og kort holdbarhed og navngive det "Lasse Budtz"

Det ville min salig fader sætte pris på, da ingen af de nævnte politiske personager hørte til hans favoritgruppe.

Men jeg glæder mig til - fordomsfrit - at gnave i Ritt.

Og vi er allerede begyndt at glæde os til at invitere Jer til æblepluk om nogle år, så I også kan få lidt udbytte med hjem til de lange vinteraftener.

Der blev forøvrigt et par træer til overs, så dem har vi plantet nord for haven ned mod et lille engstykke, der i disse dage er badet i et overdådigt grønt bregnetæppe.

Så grønt kan der være i Danmark